Smilet hos Ove Pedersen var ikke fra øre til øre, selv om Esbjerg-træneren netop havde set sit hold generobre førstepladsen med en 3-2-sejr over AGF. Oven i de tre point fulgte nemlig også en lille hovedpine før søndagens topkamp mod FC København i Parken.
I slutningen af første halvleg måtte venstrebacken Kevin Conboy udgå med en skade. Det skete kort efter, at backkollegaen Andreas Klarström havde modtaget et gult kort, der sender ham i karantæne. En situation der ikke behager Ove Pedersen, der i forvejen har endnu en back, Alexander Östlund, langtidsskadet.
- Det fylder selvfølgeligt meget, at vi formentlig kommer til at mangle de to, i og med vi ikke rigtigt har nogle oplagte alternativer, forklarer Ove Pedersen.
I en af Esbjergs træningskampe før sæsonstarten testede han angriberen Emmanuel Ukpai på positionen som venstreback, men selv om det derfor kunne ligne en oplagt mulighed, så ville Esbjerg-træneren godt garantere, at det ikke bliver tilfældet imod FCK.
- Jeg ved ikke helt, hvordan vi kommer til at løse det, men det er dog helt sikkert, at vi ikke gentager forsøget med Ukpai på backen, slår Ove Pedersen fast.
Omfanget af Kevin Conboys skade er endnu uvist, men umiddelbart ligner han ikke en mand, der bliver klar til søndagens kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker