Badminton: Danmark banker Tyrkiet i EM-åbning
Danmarks herrer vandt 5-0 over Tyrkiet i åbningskampen ved EM i badminton for hold. Også kvinderne vandt.
Danmarks bedste mandlige badmintonspillere afgav ikke et eneste sæt, da de tirsdag vandt 5-0 over Tyrkiet i åbningskampen ved EM i badminton.
Jan Ø. Jørgensen vandt åbningskampen mod manden med det lidt hårdtslående navn Muhammad Ali Kurt. Danskeren vandt dog let 21-11, 21-12.
Viktor Axelsen besejrede sin modstander med 21-15, 21-8, mens der også i sidste singlekamp var sejr i to sæt til Emil Holst.
Inden Holst gik på banen, havde de to danske herredoubler Mathias Boe og Carsten Mogensen samt Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen også vundet deres kampe i to sæt.
Onsdag venter Kroatien i næste gruppekamp.
Danmarks kvinder fik også den ventede sejr, da holdet indledte EM mod Finland.
Danskerne vandt med 4-1 i en kamp, hvor Line Kjærsfeldt stod for det eneste nederlag.
De øvrige singler, Julie Dawall Jakobsen og Mette Poulsen, vandt deres kampe. Det samme gjorde doublerne Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen og Sara Thygesen/Maiken Fruergaard.
Også kvinderne skal i aktion igen onsdag, hvor holdet skal møde Hviderusland.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde