Badminton: Mads Kolding er tilfreds trods nederlag
Badminton: Mads Kolding er tilfreds trods nederlag Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Danmark røg fredag ud af Sudirman Cup til Japan, men Mads Pieler Kolding glæder sig over personlig succes.
Oddsene var imod Danmark efter afbud grundet småkagekonflikt og sygdom til både Viktor Axelsen og Jan Ø. Jørgensen, men de resterende danske badmintonspillere var alligevel tæt på at spille Danmark i semifinalen ved Sudirman Cup, VM for blandede hold.
Det var holdet ikke mindst, fordi Mads Pieler Kolding leverede sejre i både mixed- og herredouble trods nye makkere, og han er glad for indsatsen i Kina - især i netop herredoublen.
- At gå ind i dag og besejre dygtige japanske spillere er meget tilfredsstillende, siger Kolding til AFP.
Mads Pieler Kolding spiller normalt sammen med Mads Conrad-Petersen, men han var blevet skadet, og derfor trådte Kim Astrup til.
De to leverede en flot indsats i sejren over verdensranglistens nummer seks, Hiroyuki Endo og Kenichi Hayakawa.
I den afgørende damedouble var Line Kjærsfeldt og Sara Thygesen foran 19-18 i tredje sæt mod verdensranglistens nummer et, Misaki Matsutomo og Ayaka Takahashi, men danskerne måtte se sig slået med 19-21.
Dermed er Japan klar til semifinalen mod Sydkorea, mens storfavoritterne Kina møder Indonesien i den anden semifinale.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde