Badminton-VM i 2021 udskydes fra august til november
Den tredobbelte verdensmester i damesingle Carolina Marin har lagt navn til hallen i spanske Huelva, hvor næste års badminton-VM skal spilles. (Arkivfoto) Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters
Marcelo Del Pozo/Reuters
Det Internationale Badmintonforbund (BWF) kigger langt frem og rykker VM fra august til november næste år.
Det Internationale Badmintonforbund (BWF) har haft næste års kalender fremme for at justere kampprogrammet.
Fredag meddeler BWF på sin hjemmeside, at næste års VM bliver rykket fra sin hidtil planlagte plads i august til slutningen af november.
Det sker for at give turneringen den opmærksomhed, den fortjener, i et tætpakket sportsprogram i 2021, lyder det.
Verdensmesterskaberne skal afholdes i spanske Huelva.
BWF og Spaniens badmintonforbund (Fesba) var allerede begyndt at drøfte en mulig flytning af VM for at give så gode vilkår som muligt for spillere, stab og fans.
Udskydelse af OL fra i år til næste år bekræftede, at det var den bedste løsning, skriver BWF.
- BWF og Fesba er sikre på, at det udskudte mesterskab bliver en succes, siger BWF-præsident Poul-Erik Høyer.
- Flytningen tillader, at både OL og VM bliver afholdt med lige forhold for alle.
VM vil blive spillet i Carolina Marín Stadium, en hal opkaldt efter den spanske badmintonstjerne af samme navn, som kommer fra Huelva.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker