Badmintonduo får nedsat karantæne efter skandalekamp
Alexandra Bøje og Mette Poulsen har fået nedsat deres karantæne af Danmarks Idrætsforbunds appelinstans. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Alexandra Bøje og Mette Poulsen slipper med to måneders karantæne i stedet for tre for brok i DM-finalen.
Badmintonspillerne Alexandra Bøje og Mette Poulsen har fået formildet straffen for dårlig opførsel i DM-finalen.
Badminton Danmark tildelte damedoublen tre måneders karantæne, efter at duoen i midten af august i DM-finalen brokkede sig over en servedommer og truede med at forlade kampen.
De to spillere valgte efterfølgende at appellere kendelsen til Danmarks Idrætsforbunds appelinstans, der torsdag har nedsat straffen til to måneders karantæne.
Det oplyser formanden for Badminton Danmark, Tore Vilhelmsen, fredag til TV2 Sport.
Kendelsen fra appelinstansen er endnu ikke blevet offentliggjort. Ifølge meldingen til badmintonforbundet vil det først ske i næste uge.
Alexandra Bøje og Mette Poulsen følte sig i DM-finalen mod Sara Thygesen og Maiken Fruergaard uretfærdigt behandlet af serverdommeren, hvilket førte til store diskussioner under kampen.
Det førte undervejs til, at servedommeren grædende forlod banen.
Den frustrerede badmintonduo endte med at tabe finalen, og efterfølgende har de undskyldt for deres opførsel.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker