Badmintonforbund holder fast i Final 4-planer trods afbud
Final 4-stævnet skal efter planen afholdes 19. og 20. juni i Brøndby Hallen. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Final 4-stævnet skal stadig afholdes, selv om halvdelen af holdene har meldt afbud, siger forbundsdirektør.
Der er stadig planer om at afholde Final 4-stævne i dansk holdbadminton i denne sæson, selv om to af holdene har meldt afbud.
Det siger direktør i Badminton Danmark Bo Jensen.
Skovshoved og Værløse er blevet inviteret til at tage de pladser ved stævnet, som Vendsyssel og Greve med deres afbud har opgivet.
De to førstnævnte klubber sluttede henholdsvis som nummer fem og seks i den danske badmintonligas grundspil.
Det oplyses ikke, om klubberne har takket ja.
Højbjerg og Solrød Strand er de øvrige deltagere.
Årsagen til Vendsyssels og Greves afbud er blandt andet, at nogle af klubbernes spillere befinder sig flere steder i Europa, og det kan være problematisk at få dem til Danmark og ud af landet igen under coronapandemien.
Derudover er der bekymring om de sundhedsmæssige forhold i forhold til potentiel coronasmitte.
- Badminton Danmarks hovedbestyrelse er ærgerlig over afbuddene fra Vendsyssel og Greve og føler, at især anklagerne fra Vendsyssel for at spille hasard med spillernes helbred er uanstændige, skriver Bo Jensen i en sms efter et møde i hovedbestyrelsen mandag aften.
- Badminton Danmark tager alle deltageres sundhed og sikkerhed meget alvorligt i forhold til et Final 4-stævne og følger naturligvis sundhedsmyndighedernes krav og restriktioner 100 procent, således at afvikling sker sundhedsmæssigt forsvarligt.
Final 4-stævnet skal efter planen afholdes 19. og 20. juni i Brøndby Hallen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub