Faldende medlemstal, færre hold i turneringen, færre stævner og for få trænere og ledere.
- Dette er virkeligheden for badmintonsporten på Lolland-Falster, konstaterede formand Kurt Wiell på Lolland-Falsters Badminton Kreds' repræsentantskabsmøde i aftes på Højmølle Kro.
Derfor tøvede Kurt Wiell over for lederne fra de 13 deltagende klubber og Danmarks Badminton forbunds repræsentanter Poul-Erik Høyer og Michael Jørgensen ikke med at fastslå, at kredsens bestyrelse står over for store udfordringer.
Kurt Wiell nævnte, at kredsen i dag har omkring 3500 medlemmer, men at en klub har meldt sig ud inden for det seneste år og at et par andre klubber overvejer at melde sig ud af fællesskabet.
- Det er en uheldig udvikling for at spare lidt penge på kontingentet eller i klubkassen, understregede Kurt Wiell, som erkendte, at kommunesammenlægningerne har betydet brugerbetaling af halfaciliteter for klubberne, men at denne udgift med rette kan gives videre til brugerne.
Holdturneringen blev også berørt af Kurt Wiell.
- For få år siden havde vi hold i serie 5 og 6. I dag er serie 3 laveste seniorrække. Og der er ikke noget som umiddelbart indikerer, at udviklingen kan vendes end- sige bremses, fordi det også halter i ungdomsrækkerne.
- Vi må blande rækkerne og foretage andre kreative tiltag for at få en ungdomsturnering, der er rimelig acceptabel, nævnte formanden.
En af forklaringerne på faldende medlemstal er ifølge Kurt Wiell, at der er for få kvalificerede badmintontrænere i kredsen.
- Uden en kvalificeret træner bliver træningen uinteressant og kedelig, hvorved spillerne mister interessen og begynder på en ny sportsgren.
Læs mere i Folketidende onsdag.
Allan Plenborg
ap@folketidende.dk
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker