Badmintonherrer åbner VM med storsejr

Helt som ventet vandt de danske badmintonherrer søndag holdets åbningskamp ved Thomas Cup, VM for herrelandshold, med en sikker 5-0-sejr i kampe over Polen.

Faktisk tabte danskerne ikke et eneste sæt i de fem opgør mod de polske modstandere.

Peter Gade, Jan Ø. Jørgensen og Joachim Persson sejrede i single, mens herredoublerne Carsten Mogensen/Mathias Boe og Lars Paaske/Jonas Rasmussen også vandt uden problemer.

Dermed fører danskerne også suverænt gruppe D, hvor Tyskland venter i den anden og sidste gruppekamp tirsdag. Alt peger igen på en dansk sejr i den kamp.

De danske badmintonkvinder indleder Uber Cup, kvindernes hold-VM, mod Australien mandag.

/ritzau/

De danske badmintonherrer åbnede Thomas Cup, VM for herrelandshold, med en sikker 5-0-sejr i kampe over Polen.

Offentliggjort Sidst opdateret