De danske badmintonherrer gjorde uden problemer kvindelandsholdet kunsten efter og vandt EM-guld efter finalesejr på 3-0 over værterne fra Polen.
I tre korte kampe gjorde Danmarks herrelandshold kål på Polen, der fra start til slut var chanceløse i finalen.
Peter Gade tog første stik, da han slog Przemyslaw Wacha i to sæt med cifrene 21-16, 21-17. Derefter vandt Mathias Boe og Carsten Mogensen finalens første doublekamp, inden Jan Ø. Jørgensen på bare 27 minutter nedkæmpede Hubert Paczek 21-14, 21-13.
Dermed var der ikke behov for at sende resten af det danske landshold i kamp, og herrerne kunne derfor gøre de danske badmintonkvinder selskab i én stor dansk guldfest.
Tidligere søndag forsvarede de danske kvinder med en 3-2-sejr over Rusland det EM-guld, som holdet vandt i 2008.
De danske EM-triumfer betyder samtidig, at begge landshold kvalificerer sig til VM, som bliver afviklet i Malaysia til maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub