Bænket AaB-veteran sukker efter spilletid
Kasper Risgård har ikke fået meget spilletid på det seneste. Foto: Scanpix/Claus Fisker/arkiv
Scanpix/Claus Fisker/arkiv
35-årige Kasper Risgård glider væk fra holdopstillingen i AaB og tvivler på en kontraktforlængelse.
I mandagens nederlag på 0-3 mod Brøndby var Kasper Risgård bænket og fik ikke noget spilletid for AaB.
Det skete, selv om viceanføreren er helt frisk og kampklar.
Cheftræner Morten Wieghorst valgte i superligakampen at kigge i andre spilleres retning på den centrale midtbane, som han har gjort mange gange før i denne sæson.
35-årige Kasper Risgård startede senest på banen i en superligakamp tilbage i september.
- Det er lang tid siden, at jeg har fået chancen. Jeg ryger længere og længere væk fra holdet, og det er Mortens (Wieghorst, red.) beslutning.
- Selvtillidsmæssigt er jeg ikke, hvor jeg har været. Morten vurderer heller ikke, at jeg er dygtig nok til at spille centralt, hvor jeg er allerbedst, siger Kasper Risgård.
Han påpeger desuden, at AaB oftest spiller med to defensive midtbanespillere, hvilket ikke skaber plads til AaB-veteranens mere offensive spillestil.
Dermed ligner det ikke en kontraktforlængelse til midtbanespilleren, der har udløb til nytår.
- Jeg elsker at spille fodbold. Men når man ikke rigtig spiller, er der ikke den store vilje fra nogen parters side til at forlænge, siger Kasper Risgård.
Morten Wieghorst gav i kampen mod Brøndby spilletid til fire centrale midtbanespillere i form af Magnus Christensen, Filip Lesniak, Oliver Abildgaard og Robert Kakeeto.
Derudover var anfører Rasmus Würtz karantæneramt.
- Det er til tider et svært valg. Der er mange, der gerne vil spille.
- Truppen er også lidt skæv. Vi har mange til de samme positioner, som skaber stor konkurrence, siger Morten Wieghorst.
Kasper Risgård har spillet 308 seniorkampe for barndomsklubben AaB.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker