Bænket Daniel Agger holder hovedet koldt
Daniel Agger har efter en overstået skadespause været bænket i de seneste to Premier League-kampe for Liverpool.
Det var igen Kolo Touré, Martin Skrtel og Mamadou Sakho, som lørdag tog sig af midterforsvaret i 3-1-hjemmesejren over Crystal Palace.
Den danske landsholdsanfører er dog ikke bange for, at der venter ham en fast tilværelse som reserve.
- Jeg ville selvfølgelig godt have spillet, og jeg var meldt klar, så det var managerens valg. Jeg ved jo også godt, at vi vandt i sidste uge, og så er det svært at lave om på, siger Agger til TV3 SPORT.
- I de snart otte år, jeg har været her, har jeg da altid tænkt over, jeg godt kunne miste min plads, men jeg står her altså stadig, og der er gået rigtig mange mennesker igennem, og det må der jo være en grund til.
- Jeg skal bare fortsætte det, jeg er god til, lyder det fra Agger, som blev skiftet ind i midten af anden halvleg.
Med sejren topper Liverpool Premier League. Holdet har 16 point for syv kampe. Arsenal er noteret for 15 og skal søndag en tur til West Bromwich Albion.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker