Selvom Thomas Sørensen varmer bænken i sin engelske klub Stoke, bevarer han sin position som landsholdets førstemand mellem stængerne, forsikrer Mortens Olsens assistent Peter Bonde.
- Thomas Sørensen har samme problem med spilletid som flere af de andre landsholdsspillere, og det er en vurdering af, hvor grænsen går, men der er ingen tvivl om, at han er vores førstemålmand, siger Peter Bonde til Jyllands-Posten.
Thomas Sørensen er klar til at spille igen, men han har siddet på bænken, siden han måtte overlade pladsen til sin kollega Asmir Begovic, som har grebet chancen.
Den danske landsholdsmålmand fik en albueskade i Stokes opgør med Chelsea 25. april.
Når Thomas Sørensen kan bevare sig plads på landsholdet trods manglende spilletid, hænger det sammen med, at der ikke findes oplagte afløsere, inden Danmark møder Norge 26. marts.
- Det er spørgsmålet, hvor meget tingene kan forrykke sig i den periode. Vi udtager målmændene, efter hvad vi formoder, de kan præstere, og der vil ikke være den store forskel i kamptræningen for vores målmænd, siger Peter Bonde.
Landsholdets målmandstræner Lars Høgh er sikker på, at Thomas Sørensen får comeback i buret hos Stoke.
- Han skal vise alle, at det er det, han vil, og det er sådan, han arbejder. Derfor er jeg sikker på, at han kommer tilbage i målet, siger Lars Høgh.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker