Den danske målmand Brian Jensen er glad, men ikke overrasket over Burnleys 1-0-sejr over Manchester United i onsdagens Premier League-runde.
- Vi har hele tiden vidst, at hvis vi spiller op til vores niveau, så har vi en chance mod alle hold. Det viste vi i sidste sæson, hvor vi modbeviste skeptikerne, siger Brian Jensen til BBC.
Målmanden med tilnavnet "bæstet", reddede et straffespark i sidste minut af første halvleg af kampen hjemme på Turf Moor, og det viste sig at være nok til sejren.
- Jeg var lidt overrasket over, at det var Michael Carrick, der sparkede straffesparket. Men det er ligegyldigt, den gik ikke i nettet, og det er det vigtigste, siger Brian Jensen.
Målmanden glæder sig over, at oprykkerne Burnley med sejren fik de første point i årets Premier League, efter at holdet tabte 0-2 ude mod Stoke i premiererunden.
- Vi spillede rigtig godt i sidste weekend uanset resultatet. Men hvis vi kan forsvare os som mod United, så har vi en god chance, så det er godt at få en sejr og noget selvtillid i en kamp mod mestrene, siger Brian Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker