Premier League-oprykkerne Burnley med den danske målmand Brian Jensen på holdet var inden sæsonen dømt til at være sikre nedrykkere. Men lørdag lukkede klubben med en 3-1-sejr over Sunderland igen munden på kritikerne ved at sejre for tredje kamp i træk på den uindtagelige hjemmebane Turf Moor.
Brian Jensen stod en god kamp i målet for Burnley og stod blandt andet i vejen for et hårdt skud i begyndelsen af anden halvleg ved stillingen 1-1, da kampen var på vippen.
Burnley bragte sig foran på et straffespark af Graham Alexander, inden Sunderlands farlige angriber Darren Bent udlignede kort før pausen.
Indskiftede David Nugent, som fik sin debut efter skiftet fra Portsmouth, blev den helt store helt for hjemmeholdet med to meget flotte mål, som afgjorde kampen.
Burnley har tidligere i denne sæson også slået Everton og mestrene Manchester United på hjemmebanen Turf Moor.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned