Baghånden skal sende Wozniacki videre

Caroline Wozniacki kender intet til sin første modstander ved årets US Open, Galina Voskoboeva fra Kasakhstan, men far og træner Piotr Wozniacki har set hende spille flere gange. Han advarer mod at undervurdere den 183 centimeter høje kasak, der er i besiddelse af nogle stærke våben:

- Hun har en god forhånd, en god serv og gode flugtninger, for hun spiller meget double, fortæller han.

Voskoboeva ligger blot nummer 87 på verdensranglisten, men det betyder ikke, at Wozniacki-lejren går uforberedt til opgaven.

- Voskoboeva vil være meget aggressiv og spille meget med forhånden, så Caroline skal ind og overtage hende med nogle baghåndsdueller, lyder taktikken fra Piotr Wozniacki.

/ritzau/

Caroline Wozniackis far og træner advarer mod at undervurdere danskerens modstander i første runde af US Open.

Offentliggjort Sidst opdateret