Bajram Fetai var forståeligt glad, efter at han søndag eftermiddag havde sænket sin tidligere klub, FC Nordsjælland, med kampens eneste scoring på Lyngby Stadion.
Lyngby-spilleren havde i jublens stund overskud til at sende en varm tanke til sin mor, der også var på stadion.
- Jeg dedikerer målet til min mor. Et af hendes familiemedlemmer døde i går. Vi fik nyheden at vide, da hun landede i lufthavnen. Hun havde været på ferie i Makedonien, forklarer Bajram Fetai, som spiller på Makedoniens landshold.
- Jeg kunne se på min mor, at hun var meget ked af det. Hun kom ud til kampen alene i dag, så det var et mål til hende, siger matchvinderen.
Bajram Fetai scorede et fantastisk mål et minut inde i anden halvleg, da han skød langt ude fra. 1-0-scoringen endte med at blive kampens eneste.
- Det var et drømmemål. Nu håber jeg at blive nomineret endnu en gang til årets mål. Jeg er blevet nomineret to-tre gange før, siger Fetai.
Hans scoring sender Lyngby helt op på syvendepladsen i Superligaen, hvor holdet nu har tre point ned til Randers FC, som er på 11.-pladsen lige under nedrykningsstregen.
- Vigtigheden af sejren er stor. Vi er gået forbi fire hold, og det er meget tæt i bunden. Man får lidt luft, men selvom intet er afgjort endnu, giver det her noget selvtillid, siger Bajram Fetai.
Det var Lyngbys blot anden sejr i 10 ligakampe i foråret. /ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker