Andreas Bak ved endnu ikke, hvor han skal spille fodbold i den kommende sæson. Den 22-årige midtbaneslider har været på klubjagt længe og havde håbet at finde en permanent løsning, inden starten på Superligaen i sidste uge.
- Det er klart, at mit mål er at komme til at spille i Superligaen, siger Andreas Bak, men jeg ved også, at der langt fra er frit valg på hylderne. Jeg venter på det rigtige tilbud, og så handler det om at have is i maven, selv om jeg godt ved, at jeg spiller højt spil, erkender den nu forhenværende Lolland-Falster Alliance-spiller.
Andreas Bak var for et par uger siden til en uges prøvetræning i Superligaklubben Esbjerg.
- Det ville absolut være en spændende klub at komme til, siger Andreas Bak. Men foreløbig har cheftræner Ove Pedersen ikke ringet tilbage, selv om vestjyderne var tilfredse med Baks præstationer på træningsbanen.
- Det handler vist om, at de skal have fundet ud af, om de skal forstærke truppen på andre pladser, inden jeg eventuelt kommer ind i billedet, siger Andreas Bak.
Esbjerg er ikke den eneste klub, der har vist interesse for Andreas Bak. Flere 1. divisionsklubber har også været på banen, men der er altså ikke sket noget konkret endnu.
Torben Mølgaard
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde