Bakken Bears smider smal føring og ryger ud af Europe Cup
Det danske basketballhold er færdig i Fiba Europe Cup efter et samlet nederlag til tyske s. Oliver Würzburg.
Det danske basketballhold Bakken Bears er færdig i Fiba Europe Cup.
Onsdag blev det i den anden af to kvartfinaler til et nederlag på udebane til tyske s. Oliver Würzburg med cifrene 70-86.
Det aarhusianske hold vandt ellers den første kamp 76-75, men er altså ude nu med et samlet nederlag på 146-161.
Bakken Bears kom ellers godt fra start onsdag og så ud til at være på vej mod semifinalerne, da første periode sluttede med en dansk føring på 27-23.
Men i anden periode gik det galt. Den vandt Würzburg 24-9, og så var Bakken Bears bagud med 36-47 ved pausen.
Efter turen i omklædningsrummet trak tyskerne yderligere fra i tredje periode, og så hjalp det ikke så meget, at Bakken Bears egentlig vandt fjerde og sidste periode 15-14.
I sidste sæson nåede Bakken Bears frem til semifinalen i Europe Cup, hvor det dog endte med et samlet nederlag til italienske Avellino.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned