Bakken Bears snyder igen Svendborg for DM-guld
Bakken Bears genvandt torsdag aften det danske mesterskab i basketball for herrer.
Træner Steffen Wichs mandskab sejrede 92-83 på udebane over Svendborg Rabbits i den syvende og afgørende DM-finalekamp.
Samlet vinder Bakken Bears finaleserien med 4-3 i kampe.
Det var syvende år i træk, at de to mandskaber stod over for hinanden i DM-finalerne, og statistisk set var det ingen overraskelse, at Bakken Bears for tredje år i træk løb af med sejren.
Kun i 2010 har Svendborg Rabbits formået at vinde DM-guldet i de syv dueller, mens ærkerivalen nu har vundet guld ved de seks øvrige lejligheder.
Det var i og for sig heller ikke overraskende, at Svendborg Rabbits ikke formåede at vinde den syvende finalekamp på hjemmebane.
Fem af de syv kampe i DM-finaleserien blev nemlig vundet af udeholdet.
Bakken Bears var toneangivende i stort set hele kampen, der blev afviklet i et udsolgt Svendborg Idrætscenter.
Klubben fra Aarhus førte 45-42 ved pausen, efter hjemmeholdet fik barberet lidt af udeholdets føring af mod slutningen af første halvleg.
I anden halvleg øgede Bakken Bears stille og roligt forspringet, og trods en afsluttende slutspurt kunne Svendborg Rabbits ikke forhindre endnu et smerteligt nederlag.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker