Bakken Bears spiller sig i 13. DM-finale i træk
Klubben fra Aarhus vandt udekampen mod Næstved, mens Svendborg udlignede mod Horsens i DM-semifinalerne.
For 13. sæson i træk skal basketballherrerne fra Bakken Bears spille DM-finale.
Det blev et faktum mandag aften, da de seneste fire års mestre vandt den fjerde semifinalekamp med 86-79 ude over Team FOG Næstved.
Dermed er Bakken Bears klar til finalen med samlet 3-1 i kampe.
Jo Harris lavede 21 point for Aarhus-klubben, mens Næstveds Chris Gabriel stod for 23 point.
I den anden semifinale skal Svendborg Rabbits og Horsens IC ud i en femte og afgørende kamp om at møde Bakken Bears i finalen.
Svendborg Rabbits vandt mandag 76-69 hjemme, så stillingen er 2-2 i kampe.
Horsens IC vandt de to første kampe, men Svendborg Rabbits har fightet sig tilbage.
Antonio Porta Pernigotti lavede 24 point for hjemmeholdet, mens Vedran Borovcanin stod for 16 point for Horsens.
Den femte kamp på fredag skal spilles på Horsens' hjemmebane, fordi holdet som nummer to sluttede bedre end Svendborg i grundspillet.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde