Bakken Bears stormer mod tredje DM-guld i træk
Tobin Carberry og Bakken Bears bragte sig foran 3-0 i DM-finaleserine, da Horsens IC blev slået igen torsdag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bakken Bears tog tredje DM-finalesejr i træk og kan genvinde DM-guld mandag i fjerde opgør mod Horsens IC.
Bakken Bears fortsatte torsdag i overbevisende stil kursen mod DM-guld for tredje sæson i træk.
Efter to sejre i DM-finaleserien over Horsens IC, så skulle Bakken Bears hjemme forsøge at udbygge, og det gik strålende.
Bakken Bears vandt opgøret 91-62 og fører dermed 3-0 i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe.
Dermed kan aarhusianerne sikre sig titlen i næste kamp mandag i Horsens.
Bakken Bears bragte sig foran 23-17 efter første periode, og i anden periode gik det ikke meget bedre for gæsterne.
Bakken Bears var bedst, og efter de første 20 minutter lød føringen på 45-28.
Onsdag meddelte mesterholdet, at 39-årige Chris Christoffersen indstiller karrieren efter sæsonen med foreløbigt ni DM-titler og syv pokaltitler med klubben på sit cv.
Da kampen potentielt kunne være sidste hjemmekamp i sæsonen, så blev den 218 centimeter høje bornholmer hyldet torsdag, hvor han fik spilletid med fire minutter igen.
En trepointsscoring af Ryan Evans indledte tredje periode for Bakken Bears, som også hurtigt bragte sig foran 50-28. Herefter leverede Evans igen tre point på en scoring og han øgede også til 55-33.
Tylor Ongwae dunkede Bakken Bears foran med 30 point, og 65-35-føringen til aarhusianerne i den tredje finalekamp var en hård skæbne for gæsterne.
Darryl Tucker dunkede Horsens på 39-67, og kort efter gentog Vedran Borovcanin kunsten til 41-67, men der var lang vej for Horsens, og Bakken førte inden sidste periode med 73-47.
Gæsterne fik lidt mere gang i sagerne, mens hjemmeholdet skruede lidt ned, og med fem minutter igen var føringen skrumpet til 73-56, og foran 81-56 entrede Chris Christoffersen så banen til stor jubel.
Den blev ikke mindre, da han kort efter scorede to point og sluttede af med en trepointsscoring et minut før tid.
Det er femte sæson i træk, at Bakken Bears og Horsens IC tørner sammen i finaleserien om DM-guldet. I 2015 og 2016 løb Horsens med mesterskabet, mens Bakken Bears har vundet de to seneste sæsoner.
Næste finalekamp er den kommende mandag i Horsens, hvor Bakken Bears med en sejr bliver mester.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker