Bale-hattrick nedlægger Hviderusland i VM-kvalifikation
Gareth Bale scorede alle tre mål, da Wales søndag slog Hviderusland 3-2 i VM-kvalifikationen. Foto: Evgenia Novozhenina/Reuters
Evgenia Novozhenina/Reuters
Wales vendte 1-2 til 3-2 mod Hviderusland, efter at Gareth Bale fuldbyrdede sit hattrick i overtiden.
Hviderusland var tæt på at lave overraskelsen med et uafgjort resultat mod Wales i VM-kvalifikationen.
Men Gareth Bale stjal rampelyset sidst i tillægstiden, da han fuldførte sit hattrick og sikrede sejren på 3-2.
Med det sene vindermål er det fortsat muligt for Wales at holde sig til i toppen af holdets VM-kvalifikationsgruppe, som Belgien topper med ti point efter fire kampe.
Wales har imidlertid seks point efter tre kampe. Holdet møder Estland onsdag.
I kampens indledning sparkede Gareth Bale sit hold på 1-0 på et straffespark, men med to hurtige mål efter en halv times spil kunne Hviderusland gå til pause med en 2-1-føring.
Bale eksekverede dog på endnu et straffespark efter 69 minutter, og endte som sagt med at fuldbyrde sit hattrick dybt inde i overtiden.
Daniel James fandt en umarkeret Bale i feltet, som let kunne prikke bolden ind over stregen.
Hviderusland har efter nederlaget blot tre point efter fire kampe, mens Tjekkiet, som er en af de øvrige gruppedeltagere, har fået skrabet syv point sammen efter samme antal kampe.
Tjekkiet gjorde sig positivt bemærket under denne sommers EM-slutrunde. Holdet spillede sig hele vejen i kvartfinalen, som dog blev endestationen. Her tabte holdet 1-2 til Danmark.
I en af de øvrige landskampe søndag vandt Sverige 2-1 over Uzbekistan, da holdene mødtes i en testkamp.
Sveriges hold bestod hovedsageligt af reserver. Derfor havde FC Midtjyllands Jens-Lys Cajuste fået chancen. Han spillede samtlige minutter af kampen.
Sveriges ene mål stod Isaac Thelin for, mens det andet var et selvmål.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker