Bale nedlægger Barca: En perfekt aften
Den walisiske stjerne Gareth Bale blev matchvinder for Real Madrid, da klubben vandt pokalfinalen mod FC Barcelona onsdag aften.
Bale løb fra midterlinjen ind i straffesparksfeltet fem minutter før slutfløjt, inden han sendte bolden mellem benene på Barcelonas målmand Jose Manuel Pinto til slutresultatet 2-1.
Pokalsejren er Bales første trofæ med Real Madrid efter han blev købt fra Tottenham Hotspur for en rekordsum i sommer.
- Det var en perfekt aften, siger Gareth Bale efter kampen, der blev spillet i Valencia.
- Det er fantastisk at vinde trofæer, og jeg er meget glad for at have vundet min første titel med Real Madrid, tilføjer 24-årige Bale.
Real Madrid har mulighed for at supplere triumfen i pokalturneringen med det spanske mesterskab og Champions League.
I La Liga ligger klubben på andenpladsen - tre point efter Atlético Madrid. I Champions League skal Real Madrid i næste uge møde Bayern München i den første af to semifinaler.
Barcelona er derimod ude af Champions League, og klubben ligger fire point efter Atlético Madrid i La Liga. Barcelona er i fare for at ende sæsonen uden trofæer for første gang i seks år, og holdets træner er tydeligvis skuffet over pokalnederlaget til Real Madrid.
- Jeg kan ikke forestille mig et nederlag, der er mere smertefuldt, men min fremtid afhænger ikke af dette resultat, siger Gerard Martino.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde