Bale: Real-skiftet var stressende
Gareth Bale forstår godt, at Tottenham ville have så meget som muligt for ham. Men den langtrukne proces var ubehagelig.
Det fortæller waliseren til det britiske BT Sport.
- Det tog lang tid, og det var yderst stressende for at sige det mildt, siger Gareth Bale.
- Jeg kendte godt Real Madrids interesse helt fra begyndelsen, og jeg var hele tiden overbevist om, at handlen ville gå igennem.
- Men selvfølgelig skulle Daniel Levy (Tottenhams bestyrelsesformand, red.) gøre, hvad han skulle og få det bedste ud af det. Så det forstod jeg godt.
- Men samtidig, når jeg tænker på mig selv, var det en hård tid. Det var stressende, og jeg var bare nødt til at være tålmodighed og forsøge at fokusere, siger han.
Gareth Bale blev præsenteret i Madrid i mandags og er nu med det walisiske landshold, som i de kommende dage spiller VM-kvalifikationskampe mod Makedonien og Serbien.
- Det har været nogle hektiske dage. Faktisk er det dejligt at komme tilbage og slappe af og komme tilbage i hverdagen.
Gareth Bale har ikke spillet siden juli og forventes ikke at kunne spille alle 90 minutter i nogen af kampene.
Måske er han så i kampform, når han vender tilbage til Madrid for at trække den trøje over hovedet, som han altid drømte om som barn.
- Jeg kan huske ferierne med familien. Vi tog som regel til Spanien, og vi købte altid Real Madrids trøjer. Så havde vi dem på til de blev slidt op. Og vi legede, at vi var de spillere, når vi løb derhjemme, fortæller han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned