Michael Ballack og Joe Cole har spillet deres foreløbigt sidste kampe for Premier League-klubben Chelsea. Onsdag forlyder det fra klubben, at man ikke forlænger de to aftaler, der udløber 1. juli.
Det betyder, at tyskeren og englænderen kan hentes transferfrit af andre klubber i sommerpausen.
- Vi kunne ikke blive enige om det videre samarbejde, siger Ballacks rådgiver Michael Becker til nyhedsbureauet DPA.
Michael Ballack nåede at spille 105 kampe og score 17 mål i løbet af de fire år, han var i klubben.
Både Real Madrid, Schalke 04 og Bayer Leverkusen skulle være interesserede i den tidligere Bayern München-spiller, der går glip af VM på grund af en skade.
Joe Cole er derimod i Sydafrika som en del af Englands VM-trup, og derfor er det måske også en smule overraskende, at han ikke kan bruges i mesterklubben.
Han har dog haft en vanskelig sæson, der blev delvist spoleret af en knæskade. Den betød, at han ikke længere var fast mand i startopstillingen.
Det forventes, at han ryger til en anden Premier League-storklub.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde