Penge er ikke alt for fodboldspilleren Michael Ballack. Tyskeren, hvis kontrakt med Chelsea udløber den 1. juli, kunne vælge og vrage blandt flere interesserede Bundesliga-klubber. Men han valgte i sidste ende sin tidligere klub Bayer Leverkusen, der bekræfter aftalen på sin hjemmeside.
Det forlyder ellers, at både Hamburger SV og Wolfsburg var på banen med et bedre bud, men det var altså andre forhold, som vejede tungere for den tyske landsholdsanfører.
Ballack går glip af VM-slutrunden i Sydafrika på grund af en skade, som han pådrog sig i FA Cup-finalen mod Portsmouth for en måneds tid siden.
Også Real Madrid skulle ifølge nyhedsbureauet SID have været interesseret i at hente den 33-årige midtbanespiller, men spanierne var for langsomme med at afgive et konkret bud og blev derfor droppet.
Michael Ballack er lige nu på ferie med familien på Sardinien, men vil underskrive aftalen med Leverkusen, når han kommer hjem.
Østtyskeren fik sit store gennembrud i tysk fodbold, da han spillede for klubben i årene 1999 til 2002, hvor Leverkusen blandt andet vandt den tyske pokalfinale og kom i Champions League-finalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde