En større gruppe hooligans var skyld i, at et indefodboldstævne i Hamburg måtte afbrydes og aflyses på grund af slagsmål på tribunerne og uden for hallen.
Turneringen Schweinske Cup, der i år havde deltagelse af superligaklubberne FC Nordsjælland, Lyngby og FC Midtjylland, har været afholdt i 25 år.
Men aldrig har arrangørerne oplevet ballade i stil med den, der opstod fredag aften.
Det skete under opgøret mellem St. Pauli og VfL Lübeck, hvor grupper af fans fra de to hold kom op at slås.
Også en gruppe fans af Hamburger SV - der slet ikke deltog i turneringen - blandede sig, og politiet måtte skille parterne ad og foretage 74 anholdelser.
Alligevel fortsatte urolighederne, og i alt kom 90 mennesker til skade. 11 af dem var politifolk, og 40 af dem var tilskuere, der blev ramt af politiets peberspray.
- Det var en kriminel handling, det var forberedt. Uromagerne havde tilsyneladende aftalt på forhånd, hvad der skulle ske, siger Peter Sander fra arrangørgruppen til det tyske nyhedsbureau DPA.
- Det er ærgerligt, at det skal slutte sådan, at der bliver ballade på tilskuerpladserne, der overskygger det sportslige.
- Men det var voldsomt, og flere af vores spillere blev da også lidt skræmte, siger FC Nordsjællands assistenttræner til klubbens hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned