Balotelli begynder på toppen for Italien
Foto: Olivier Morin /Scanpix
Olivier Morin /Scanpix
Stjerneangriberen Mario Balotelli er kommet sig helt over sin influenza og starter inde mod Danmark i aftenens VM-kvalifikationskamp mod Danmark.
Balotelli sad ude i fredagens 3-1-sejr ude over Armenien, men har nu fået chancen ved siden af Pablo Osvaldo i angrebet.
Napoli-målmanden Morgan De Sanctis har også fået chancen fra start, fordi førstemålmanden Gianluigi Buffon måtte melde afbud tidligere i dag med en muskelskade.
Buffon har optrådt 123 gange for Italien, mens De Sanctis kun har fem A-landskampe i bagagen, så Italien mister noget rutine i de bagerste kæder.
Italiens landstræner Cesare Prandelli har valgt at lave lidt om i forsvaret også, hvor fysisk stærke Giorgio Chiellini har fået chancen i stedet for klubkammeraten Leonardo Bonucci, der har været udskældt.
Chiellini skal formentlig tage sig af Nicklas Bendtner ved dødbolde og indlæg, fordi han matcher ham i størrelse.
På backpladserne har han skiftet ud i begge sider. På højreback er Christian Maggio, der lige er blevet far, skiftet ud til fordel for Ignazio Abate.
Federico Balzaretti har fået chancen i stedet for Domenico Criscito på pladsen som venstreback. Så Italien har foretaget fire ændringer på målmandsposten og i forsvaret i forhold til den seneste kamp mod Armenien.
Den italienske startopstilling ser således ud (4-3-1-2):
Morgan De Sanctis; Ignazio Abate - Andrea Barzagli - Giorgio Chiellini - Federico Balzaretti; Claudio Marchisio - Andrea Pirlo - Daniele De Rossi; Riccardo Montolivo; Pablo Osvaldo - Mario Balotelli.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker