Balotelli viser nøgen overkrop og bliver udvist
Den italienske angriber var sit kontroversielle selv, da Nice søndag vandt i den franske liga.
Italieneren Mario Balotelli scorede og blev få minutter senere udvist i søndag aftens kamp mellem Lorient og Nice i den bedste franske liga.
Efter nogle vanskelige år i engelsk og italiensk fodbold er den 26-årige Balotelli kommet godt i gang i den sydfranske klub.
Mod Lorient stod han for sejrsmålet til 2-1 i det 86. minut, da han bankede bolden op i målhjørnet.
Det fejrede han ved at tage trøjen af og fik dermed det obligatoriske gule kort. Minutter efter fik han sit andet gule kort og blev dermed udvist for en forseelse i en duel med Lorient-backen Steven Moreira.
- Jeg ved ikke, hvorfor Mario blev udvist. Jeg har talt med ham. Modstanderen provokerede ham, men han reagerede ikke. Jeg så ingen opførsel, som berettiger til et gult kort, siger Balotellis holdkammerat Dante efter kampen.
Nice fastholder med søndagens tre point førstepladsen i ligaen med 20 point. Balotelli er nummer tre på topscorerlisten med fem mål. Cavani fra PSG topper med otte scoringer.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde