Banecykling: Dansk teenager vinder World Cuppen
18-årige Casper Pedersen sikrede sig den samlede World Cup-sejr i omnium med en syvendeplads i Colombia.
Casper Pedersen sikrede sig natten til mandag den samlede World Cup-sejr i omnium.
Det 18-årige cykeltalent lukrerede på, at den førende rytter, amerikanske Bobby Lea, ikke stillede til start i Cali i Colombia.
Amerikanerens fravær betød, at danskeren med en syvendeplads i den tredje og sidste World Cup-afdeling overtog førstepladsen.
Omnium er sat sammen af seks forskellige discipliner - nemlig scratch, individuelt forfølgelsesløb, elimineringsløb, tidskørsel, pointløb og omgang med flyvende start.
Tyske Maximilian Beyer endte på førstepladsen i Cali med sammenlagt 220 point, hvilket var 53 point mere end Casper Pedersen.
Den unge dansker vandt i august sidste år VM-titlen i omnium for U19-ryttere. I denne sæson skal han køre for Riwal Platform Cycling Team.
World Cuppen afgøres over tre afdelinger, der er blevet kørt i Guadalajara, London og Cali.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet