Det danske banelandshold i cykling leverede en præstation lidt under den jævne, da VM-kvalifikationen i holdforfølgelse blev kørt onsdag eftermiddag i hollandske Apeldoorn.
Den danske kvartet tikkede ind i 4.07,820 minutter, og det er drengene på holdet næppe helt tilfredse med.
Danskerne havde på forhånd sagt, at de gerne ville slå Spanien og Holland, men det lykkedes ikke. Både Spanien og Holland kørte i tiden 4.06.
Danskerne slutter på en niendeplads ved kvalifikationen, og dermed sluttede holdet langt fra finalerne.
I guldfinalen genvandt Australien VM i tiden 3:57.832 mod den tidligere danske landstræner, Heiko Salzwedels, russiske kvartet, som kørte i tiden 4:02.229.
Et britisk hold uden de største stjerner vandt bronze foran New Zealand.
Den nuværende danske konstellation stod før VM i Apeldoorn noteret for 4:05,155 som bedste tid. Det er otte sekunder langsommere end det tidligere danske landshold, som vandt OL-sølv i 2008 og VM-guld i 2009.
Verdensrekorden i fire kilometer holdforfølgelse indhaves af briterne med tiden 3.53,314, som blev sat ved OL i Beijing.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker