Det blev en dyr fornøjelse at løbe ind på banen for den danske tilskuer, der afbrød landskampen mellem Danmark og Sverige i juni 2007.
Baneløberen er i Københavns Byret blevet dømt til at betale en erstatning på 900.000 kroner til Dansk Boldspil-Union (DBU) for mistede entréindtægter.
- Han burde kunne påregne visse konsekvenser af sin handling, lød begrundelsen fra dommer Sanne Bager.
DBU havde krævet erstatning på 1.615.645 kroner, da de ud over mistede entréindtægter fra to kampe også ville have ham til at betale en bøde fra det europæiske fodboldforbund Uefa på 225.000 kroner. Men det gav dommeren ikke medhold i.
- Grunden er, at sikkerheden i Parken ikke var tilstrækkelig, sagde Sanne Bager.
Den dømte var ikke selv til stede i retten, og har ikke besluttet, om han anker sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde