Baneryttere kører sig i EM-finale med dansk rekord
Lasse Norman Hansen og resten af det danske banelandshold i 4000 meter holdforfølgelsesløb er klar til EM-finalen. (Arkivfoto) Foto: Vasily Fedosenko/Reuters
Vasily Fedosenko/Reuters
Lasse Norman Hansen, Julius Johansen, Frederik Madsen og Rasmus Pedersen er finaleklar ved EM i banecykling.
Det bliver med mulighed for danske guldmedaljer, når der torsdag skal køres finale i 4000 meter holdforfølgelsesløb ved EM i banecykling.
Onsdag kvalificerede Lasse Norman Hansen, Julius Johansen, Frederik Madsen og Rasmus Pedersen sig til finalen, da de i en duel mod Tyskland satte ny dansk rekord på distancen med en tid på 3 minutter og 48,7 sekunder.
Ud over rekorden i hjemlandet var danskerne også hurtigst af alle de nationer, der kørte om finalepladserne.
Næsthurtigst var Italien, der i sin duel slog Storbritannien, som Danmark dermed skal møde i kampen om guldet.
Efter den første fjerdedel af onsdagens duel mod tyskerne var Danmark foran med lidt under et enkelt sekund. Efter to kilometer var føringen øget til lidt under to sekunder.
Til sidst skruede danskerne bissen på, og så endte det med både en finaleplads og en ny dansk rekord.
Da der i starten af året blev afholdt VM i banecykling tog Danmark bronze i 4000 meter holdforfølgelsesløb.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker