Bank stopper hovedsponsorat af fodboldlandsholdene i utide
Ved udgangen af marts kommer der ikke længere til at stå Arbejdernes Landsbank på DBU's træningstøj. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ni måneder tidligere end planlagt stopper Arbejdernes Landsbanks sponsorat af fodboldlandsholdene.
Arbejdernes Landsbank stopper som sponsor for fodboldlandsholdene i utide.
Banken og Dansk Boldspil-Union (DBU) havde egentlig en aftale, der løb frem til årsskiftet, men i stedet udløber sponsoratet nu ved udgangen af marts.
Det bekræfter banken og DBU over for Ekstra Bladet.
Ingen af parterne oplyser, hvad årsagen er til bruddet. Timingen kan da også virke besynderlig med tanke på den eksponering, der venter i løbet af 2022, hvor fodboldkvinderne skal til EM-slutrunden i England, mens herrerne spiller VM i Qatar.
- Vi har haft et ønske om at stoppe vores sponsorat for fodboldlandsholdet før kontraktudløb til nytår. Det ønske har DBU nu imødekommet os med. Og vi siger tak for samarbejdet.
- Derudover har jeg ingen kommentarer, siger Peter Froulund, branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank, til Ekstra Bladet.
Den såkaldte kviklånslov har været med til at besværliggøre samarbejdet mellem DBU og Arbejdernes Landsbank.
Den lov forhindrede banken i at få sit navn på samme trøje som spiludbyderen Danske Spil, der også er storsponsor for landsholdet. Den problemstilling blev løst af en ny politisk aftale i januar 2021.
Arbejdernes Landsbank har også tidligere stillet sig kritisk over for VM i Qatar.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned