Barack Obama blander sig i NFL-ballade
USA's præsident, Barack Obama, er som mange andre sportsfans træt af, hvad han ser i den amerikanske football-liga, NFL, i øjeblikket.
Lønkonflikten mellem dommerne og ligaen og den efterfølgende lockout af dommerne har sendt en række uprøvede dommere i aktion.
Det har medført en række kontroversielle kendelser til stor irritation, også for præsidenten.
- NFL-fans overalt håber, at lockouten af dommerne snart er slut, skriver Barack Obama på Twitter.
Både trænere og spillere har haft svært ved at styre deres frustrationer over for de dommere, som foreløbig har dømt i denne sæson.
Senest gik det helt galt, da Seattle Seahawks fejlagtigt blev tilkendt et touchdown, som gav holdet sejren i de afsluttende sekunder af kampen mod Green Bay Packers.
NFL har i øvrigt indrømmet, at dommerne begik en fejl ved at tilkende Seattle Seahawks det afgørende touchdown mod Green Bay.
Kampens resultat står dog ikke til at ændre.
Forhandlingerne mellem de lockoutede dommere og NFL bliver genoptaget fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker