Barack Obama om NHL-konflikten: Stop den nu
Den igangværende lønkonflikt i den nordamerikanske ishockeyliga NHL mellem ejerne og spillerne skal løses hurtigt.
Det mener den amerikanske præsident, Barack Obama, som altså godt kan tænke på andet end valgkampen mellem ham og Mitt Romney.
- Hver eneste gang, når disse sager opstår, vil jeg gerne minde ejere og spillere om, at de tjener mange penge, mens de har et hav af fans, som arbejder hårdt for at kunne købe billetter til kampene, sagde Obama onsdag aften i talkshowet "The Tonight Show".
- Bliv nu enige og få løst den konflikt, sagde Obama til værten Jay Leno.
Knap 700 spillere har siden 15. september været lockoutet i NHL. I 2004/05 blev sæsonen helt aflyst på grund af en lignende konflikt.
Indtil videre er sæsonen skubbet til 1. november.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde