Barca-boss om United-bud: Fabregas må selv beslutte det
Manchester United har ikke lagt skjul på, at den engelske mesterklub ønsker at købe Cesc Fabregas i FC Barcelona.
Den spanske storklub har to gange afvist at sælge midtbanespilleren, men nu er der en åbning på vej.
Barcelonas nye træner Gerardo Martino slår fast, at 26-årige Fabregas selv må tage beslutningen.
- Jeg foretrækker, at han bliver hos os, og jeg tør godt sige, at det ender han med at gøre, men det er hans beslutning, siger Martino ifølge BBC.
- Cesc må selv træffe beslutningen, men det er endnu ikke faldet mig ind, at jeg ikke kan regne med ham.
- Han er en af de bedste spillere i truppen. Jeg tror, at han bliver, men det er noget, han skal beslutte, siger den argentinske træner, der fredag aften kunne se midtbanespilleren score to gange, da Barcelona slog Santos med 8-0 i en venskabskamp.
Cesc Fabregas skiftede for to år siden fra Arsenal til FC Barcelona, hvor han fik sin fodboldopdragelse.
Trods mange kampe har opholdet hos de spanske mestre ikke været en kæmpe succes. Cesc Fabregas har ganske vist fået meget spilletid, men han er oftest blevet sorteret fra startopstillingen til de store kampe.
Fabregas skiftede for 10 år siden til Arsenal, hvor han med årene blev en bragende succes og endte som anfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned