Barca-boss slår fast: Neymar er en af de bedste
Foto: Quique Garcia /Scanpix
Quique Garcia /Scanpix
Selv om han ikke har haft den bedste start på sin europæiske fodboldkarriere i FC Barcelona, er brasilianeren Neymar stadig en af verdens allerbedste fodboldspillere.
Det slår hans træner Gerardo Martino fast.
Martino fik spørgsmålet i forbindelse med pressemødet før det store spanske ligaopgør mod Real Madrid i den spanske hovedstad søndag aften.
Neymar forventes at være tilbage i Barcelonas startopstilling til kampen, selv om han havde misset den forrige ligakamp mod Osasuna - for der var der nemlig kun tale om en velfortjent pause, ifølge Martino.
- Først og fremmest synes jeg, at han var fremragende i returkampen mod Manchester City i Champions League, og i øvrigt vil jeg gerne gentage, hvad jeg har sagt før. Neymar er blandt de fem bedste fodboldspillere i verden, siger Gerardo Martino.
- Jeg har ikke brug for at se én kamp, heller ikke en halv kamp eller 10 kampe for at få hans kvaliteter bekræftet. Jeg tror ikke, at det vil vare ret længe, før folk stopper med at tale om Neymar som om han er en spiller i mængden. For det er han ikke, siger træneren.
Oveni erkender Gerardo Martino, at hans hold er rejst til den spanske hovedstad med bevidstheden om, at FC Barcelona gerne skal vinde kampen for at kunne genvinde mesterskabet i Spanien. Barcelona er fire point efter Real Madrid med 10 kampe tilbage.
- Jeg tror, at det her meget vel kan være vores sidste chance. Efter denne kamp er der ni tilbage, og jeg mener, at der er stor forskel på, om du skal kæmpe dig tilbage bagud med et, fire eller syv point.
I Real Madrids lejr siger cheftræner Carlo Ancelotti, at han er bedøvende ligeglad med, at Neymar er på banen eller ej. Han glæder sig over, at han har fået Gareth Bale i noget nær topform.
- Han er i god form, og hans fysiske tilstand er vigtig for ham. Han havde problemer i begyndelsen af sæsonen, men nu ser han godt ud, og jeg er sikker på, at han vil spille godt, siger Ancelotti.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker