Rubin Kazan havde en lille chance for at spille sig videre til 1/8-finalerne i Champions League på bekostning af FC København.
Men det krævede som minimum point på udebane hos Barcelona, mens FCK skulle fejle mod Panathinaikos.
Ingen af delene lykkedes dog for det russiske mesterhold, der måtte forlade Spanien med et nederlag på 0-2.
Barcelona-træner Josep Guardiola havde ellers gjort betingelserne for russisk succes en anelse mere sandsynlig, da han havde valgt at spare stjerner som Lionel Messi, Andrés Iniesta og Xavi Hernandez i startopstillingen.
Det kunne tydelig ses på værternes spil, der ikke bar præg af den hurtighed, der normalt kendetegner Barcelona.
Rubin Kazan tilspillede sig flere muligheder, men deciderede målchancer var det småt med.
Barcelona ville mere, og umiddelbart efter pausen kom spanierne foran med 1-0 på et skud fra Andreu Fontas, der ramte en russisk forsvarer på vej sin vej i mål. Kort før slutfløjt øgede indskiftede Victor Vazquez til slutresultatet.
Barcelona vinder gruppe D med 14 point, mens FC København efter en sejr over Panathinakos tager andenpladsen med 10 point. Rubin Kazan slutter på seks point og kan trøste sig med en plads i Europa League til foråret.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde