Barca-træner erkender: Nu kan vi ikke selv afgøre det
Barcelonas bestræbelser for at genvinde det spanske fodboldmesterskab led et alvorligt knæk, da holdet uventet tabte 0-1 til Granada på udebane lørdag.
Træner Gerardo Martino erkender da også, at konkurrenterne fra Atlético Madrid og Real Madrid har et bedre udgangspunkt inden de fem sidste spillerunder.
- Vi kan ikke længere selv afgøre det, men jeg kunne ikke bede om mere fra spillerne.
- De prøvede alt, hvad der var muligt. De skabte masser af chancer, men det skulle ikke være. Jeg kan ikke kritisere dem for noget, bortset fra selvfølgelig ikke at score på chancerne, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Barcelona havde 80 procent boldbesiddelse i kampen og 29 skud på mål, men der kom altså ikke en eneste scoring ud af anstrengelserne.
Resultatet betyder, at holdet nu kun er nummer tre i tabellen i Primera Division, samtidig med at holdet for nylig blev slået ud af Champions League af Atlético Madrid.
Dermed er onsdagens pokalfinale mod Real Madrid den eneste tilbageværende chance for at vinde et trofæ i sæsonen.
- Selvfølgelig er der en følelses i omklædningsrummet af, at vi ikke har udnyttet vigtige muligheder, men kampen på onsdag har intet med ligaen eller Champions League at gøre.
- Det er en finale, og vi vil gøre vores for at vinde den, siger argentinske Martino.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde