Cristiano Ronaldo og andre Real Madrid-spillere mener, at flere fejlagtige dommerkendelser er blandt årsagerne til, at Barcelona er klar til Champions League-finalen i stedet for Real Madrid.
Men den slags undskyldninger vil Barcelona-træner Josep Guardiola ikke høre tale om.
- Det har jeg ikke tid til.
- Vi har været igennem 20 meget hårde dage, hvor vi fire gange har mødt verdens stærkeste og rigeste klub, der kan købe alt, hvad de vil, siger Josep Guardiola til skysports.com.
Efter den første semifinale for en uge siden beklagede Real Madrid-træner José Mourinho sig over en kostbar udvisning til Pepe, og tirsdag aften var det en annulleret scoring, som Madrid-spillerne harcelerede over.
Detaljer, som Guardiola ikke vil forholde sig konkret til.
- Mange gange har dommeren en indflydelse, men vi spillede meget godt i den første kamp, og vi spillede meget godt i den anden kamp, siger han.
Barcelona vandt i sidste uge det første opgør i Madrid med 2-0, mens returopgøret i Barcelona sluttede 1-1.
Champions League-finalen spilledes den 28. maj i London.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde