Barcelona-boss: Keeper har været vores nøglespiller i CL
Den tyske Barcelona-målmand, Marc-André ter Stegen, havde lidt at se til onsdag aften i Prag. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Ernesto Valverde fremhæver Marc-André ter Stegen som en afgørende faktor for FC Barcelona i gruppespillet.
Målmand Marc-André ter Stegen er en væsentlig årsag til, at FC Barcelona er godt på vej mod ottendedelsfinalerne i Champions League.
Det mener Barcelona-træner Ernesto Valverde, efter at spanierne onsdag aften vandt med 2-1 ude over Slavia Prag.
Det er nu blevet til syv point i tre gruppekampe for Barcelona, der topper gruppe F foran Inter og Borussia Dortmund med hver fire point.
- Ter Stegen har indtil videre været vores nøglespiller i alle tre kampe i Champions League, siger Valverde til uefa.com.
Barcelona-træneren kunne efter mindre end tre minutter se superstjernen Lionel Messi bringe gæsterne i front.
Efter pausen fik Slavia Prag udlignet, inden Luis Suarez efter en lille times spil fik presset en tjekke til at lave selvmål.
Undervejs brændte det dog flere gange på foran Barcelonas mål.
- Det var nøjagtigt den slags, jeg havde forventet af Slavia. Når vi mistede bolden, så kastede de spillere frem.
- Til sidst spillede de med så stor risiko, så det var som at forsvare sig mod en lavine, siger Valverde.
Barcelona-træneren mener, at gæsterne burde have gjort det bedre.
- Vi skal lære at kontrollere denne her slags kampe bedre. Vi kom til større chancer, men vi manglede koldblodighed på deres banehalvdel til at gøre sejren mere sikker, siger han.
I gruppens anden kamp vandt Inter på eget græs med 2-0 over Borussia Dortmund.
Barcelona møder om to uger Slavia Prag i Spanien, mens Dortmund får besøg af Inter.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde