Barcelona er klar til drømmefinale mod Real Madrid
Der er lagt op til en lækkerbisken for fodboldfeinschmeckere, når finalen i den spanske pokalturnering, Copa del Rey, afvikles senere på foråret.
Den bliver et møde mellem to af fodboldens største rivaler FC Barcelona og Real Madrid. Begge vandt deres semifinaler i suveræn stil.
Barcelona realiserede drømmefinalen ved at spille 1-1 i returkampen ude mod Real Sociedad, hvilket gav en samlet sejr på 3-1.
Storfavoritten havde altså en 2-0-føring i ryggen fra den første hjemmekamp, og den sidste snert af spænding punkterede Lionel Messi efter 27 minutter med målet til 1-0.
Med en sammenlagt føring på 3-0 kunne man ikke fortænke de to hold i at spille kampen til ende uden den store entusiasme.
Men begge hold insisterede på at levere god underholdning, og således fik tilskuerne serveret en afvekslende kamp med mange chancer i begge ender. Dog flest til Barcelona.
Alligevel blev det hjemmeholdet, der lukkede med en udligning til 1-1. Den tegnede Antoine Griezmann sig for fire minutter før tid.
Tirsdag sikrede Real Madrid sin plads i finalen med sammenlagt 5-0 over Atlético Madrid.
Finalen spilles 19. april.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde