Fodboldfeinschmeckere kan allerede nu godt begynde at slikke sig om munden og finde fjernbetjeningen frem.
Lodtrækningen og resultaterne i den spanske pokalturnering, Copa del Rey, har nemlig maget det således, at Real Madrid og Barcelona står over for hinanden i kvartfinalen.
Og da den som sædvanligt afgøres over to kampe, er der altså pludselig to ekstra El Clasico-dueller i fodboldkalenderen.
Kampene spilles henholdsvis på onsdag den 18. januar i Madrid med returkamp præcis en uge senere på Camp Nou.
Allerede inden ottendedelsfinalerne stod det klart, at de to klubber ville ramle sammen i kvartfinalen, hvis de slog deres respektive modstandere.
Real Madrid besejrede Malaga med 3-2 og 1-0, mens Barcelona gjorde det af med Osasuna 4-0 og 2-1.
Sidstnævnte kamp blev vundet torsdag aften med et B-hold, hvor Alexis Sánchez og Sergi Roberto stod for målene.
Real Madrid og Barcelona mødtes også i sidste års pokalturnering, endda i finalen, som madrilenerne vandt 1-0.
Barcelona vandt til gengæld Super Cup-finalerne i august med sammenlagt 5-4, og mesterklubben vandt også det første indbyrdes opgør i ligaen i december med 3-1.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde