Barcelona er rasende over flagforbud i Copa del Rey-finale
Bystyret i Madrid forbyder FC Barcelonas fans at medbringe det catalonske flag til pokalfinalen i hovedstaden.
Når FC Barcelona og Sevilla søndag mødes i finalen i den spanske pokalturnering, Copa del Rey, har Barcelonas tilhængere fået forbud mod at medbringe det klassiske rødgule catalonske flag på Vicente Calderon-stadionet i Madrid.
Forbuddet, som bystyret i Madrid har udstedt, har fået FC Barcelona op i det røde felt.
- FC Barcelona udtrykker - i de stærkest mulige vendinger - sin totale og fuldstændige uenighed med udmeldingen.
- FC Barcelona betragter beslutningen som et angreb på ytringsfriheden og den fundamentale ret, som alle og enhver har, til at udtrykke deres idéer og holdninger frit uden at være underlagt censur, skriver den spanske mesterklub i en officiel meddelelse og henviser til FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne.
Farverne i flaget, som for mange cataloniere er et symbol på catalonsk uafhængighed fra Spanien og regeringen i Madrid, indgår også i Barcelonas klublogo.
I sidste års pokalfinale mellem FC Barcelona og baskerklubben Athletic Bilbao buede begge klubbers tilhængere af Spaniens konge og piftede under nationalsangen før kampen.
Forbuddet mod at medbringe estelada-flaget, som det hedder, på stadionet i Madrid vil blive håndhævet med kropsvisiteringer af fansene før kampen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker