Barcelona får overtalt Dembele til forlængelse
Ousmane Dembélé kom til FC Barcelona i 2017 på en femårig aftale, der udløb denne sommer. Nu har han forlænget med den spanske storklub. (Arkivfoto). Foto: David Gray/Ritzau Scanpix
Barcelona har omsider fået overtalt Ousmane Dembélé til at blive, efter at franskmandens kontrakt var udløbet.
Den franske kantspiller Ousmane Dembélé fortsætter i spanske FC Barcelona frem til sommeren 2024.
Det oplyser storklubben torsdag på sin hjemmeside.
Den 25-årige franskmand kom til Barcelona i 2017 fra Borussia Dortmund, men det tog lang tid, før Dembele begyndte at indfri de store forventninger, der var til ham.
I sidste sæson leverede han 13 målgivende afleveringer, hvilket var flest af alle i den spanske fodboldliga.
I vinter truede Barcelona Dembele til at forlænge sin aftale, der formelt udløb for to uger siden med udgangen af juni.
Barcelona-direktør Mateu Alemany sagde i januar, at klubben ville have franskmanden væk med det samme, hvis han ikke straks forlængede.
Trods udmeldingen i vinter fra Barcelona lod Dembele sig ikke umiddelbart presse til at underskrive en ny aftale.
Barcelona råder i øjeblikket over to danskere, efter at midterforsvareren Andreas Christensen for nylig er hentet til klubben. I forvejen er angriberen Martin Braithwaite på kontrakt i Barcelona.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde