Barcelona forlænger med tøvende Dani Alves
Det har trukket ud i lang tid, men tirsdag skrev backen Dani Alves under på en forlængelse med FC Barcelona.
Omsider blev FC Barcelona og Dani Alves enige med hinanden. Parterne har forlænget samarbejdet frem til sommeren 2017 med mulighed for yderligere et års forlængelse.
Der var lagt pres på Dani Alves for at beslutte sig, efter at den brasilianske højreback har tøvet med at skrive under på en ny kontrakt.
- Den nye aftale betyder, at forsvarsspilleren bliver i FC Barcelona frem til 30. juni 2017 - med en option på en tredje sæson, skriver klubben på sin hjemmeside.
Dani Alves har lige været med til at vinde The Treble med Barcelona - senest var han med i finalesejren på 3-1 mod Juventus i Champions League.
Inden forlængelsen stod Dani Alves til at have kontraktudløb med udgangen af juni, men nu er fremtiden på plads.
I sommeren 2008 skiftede Dani Alves fra Sevilla og har siden spillet 343 kampe for Barcelona - mere end nogen anden udlænding i klubbens historie.
Det er blevet til 19 titler for Dani Alves i Barcelona-trøjen - heriblandt fem spanske mesterskaber, tre Champions League-titler og tre spanske pokaltitler.
I 2009 var Dani Alves også med til at vinde The Treble med Barcelona, men dengang sad han ude med karantæne i finalesejren mod Manchester United i Champions League.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet