Barcelona giver atter Andreas Christensen grønt lys
Andreas Christensen har blot spillet 27 minutter i denne sæson. Foto: Afp 7 Vía Europa Press/Ritzau Scanpix
Efter en skadesplaget sæson kan Andreas Christensen igen komme i spil til FC Barcelonas forsvar.
Andreas Christensen har været hårdt ramt af skader og blot spillet knap en halv time hidtil i sæsonen. Men nu er der godt nyt.
FC Barcelona har således klarmeldt den danske forsvarsspiller, som ikke har været i aktion på grønsværen siden sæsonens første kamp.
- Efter at have trænet med truppen i nogle dage har Andreas Christensen fået grønt lys og vil være inkluderet i Hansi Flicks trup til de kommende kampe, skriver Barcelona på sin hjemmeside onsdag.
Andreas Christensen sad ude hele efteråret på grund af en skade i akillessenen, inden han i januar blev meldt klar igen.
Han nåede dog aldrig at komme på banen, inden han igen blev skadet - denne gang i en muskel i det ene ben.
Andreas Christensen har af samme årsag ikke været til rådighed for landsholdet siden EM i sommer, men forude venter to landskampe mod Portugal, som midtstopperen muligvis kan komme i spil til.
Landstræner Brian Riemer udtager sin trup til de to kampe 11. marts.
Danmark møder Portugal i Parken 20. marts og i Lissabon 23. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde