Barcelona giver Braithwaite første startplads
Martin Braithwaite blev skiftet ind i El Clasico senest for Barcelona. Lørdag er han i startopstillingen til opgøret mod Real Sociedad. Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Martin Braithwaite danner angrebstrio med Antoine Griezmann og Lionel Messi mod Real Sociedad.
Martin Braithwaite er for første gang med i Barcelonas startopstilling, når holdet lørdag møder Real Sociedad hjemme på Camp Nou.
Efter to indhop fra bænken er danskeren med i den startformation, som træner Quique Setien har udvalgt til mødet med de baskiske gæster.
Braithwaite figurerer i et tremandsangreb med Antoine Griezmann og Lionel Messi som makkere i front.
Den danske landsholdsspiller blev hentet til Barcelona for to uger siden, selv om transfervinduet er lukket. Det skyldes en spansk særregel, hvor en klub kan få lov at hente en erstatning for en langtidsskadet spiller.
Valget faldt altså på Braithwaite, der lyndebuterede på hjemmebane mod Eibar 22. februar, hvor Barcelona vandt 5-0. Ved den lejlighed fik han 17 minutter på banen.
I sidste weekend blev han den første dansker i et El Clasico i 14 år, da han blev skiftet ind i anden halvleg i storkampen mod Real Madrid. Her tabte catalonierne med 0-2 på udebane.
Nu får Martin Braithwaite altså chancen fra første fløjt. Kampen mellem Barcelona og Real Sociedad begynder klokken 18.30.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned