Barcelona haler ind på Real Madrid med pligtsejr hjemme
Et målmandsdrop hjalp Lionel Messi til en scoring direkte på frispark. Foto: AP/Manu Fernandez
AP/Manu Fernandez
Athletic Bilbao var tæt på tidlig chokscoring, men måtte se sig slået af FC Barcelona på Camp Nou.
FC Barcelona holder liv i håbet om at hente Real Madrid i kampen om det spanske mesterskab.
Lørdag vandt storklubben på hjemmebane med 3-0 over Athletic Bilbao og kom på 45 point for 21 kampe på andenpladsen. Det er kun et point færre end Real Madrid, som dog har spillet to kampe færre.
Barcelona satte tingene på plads med to mål i første halvleg, men inden hjemmeholdet kom på tavlen, var Athletic tæt på at bringe sig i front, da Raul Garcia sendte en stor chance på stolpen efter bare tre minutter.
Et kvarter senere kom Barcelona i stedet planmæssigt foran, da Francisco Alcacer ekspederede en servering fra Neymar i nettet.
Fem minutter inden pausen øgede Lionel Messi til 2-0 direkte på frispark ude fra højre side. Målmand Gorka Iraizoz Moreno var dog slemt impliceret i målet.
Barcelona cruisede sejren hjem efter pausen, hvor højrebacken Aleix Vidal midtvejs scorede med venstre ben efter et gennembrud.
Hjemmeholdet havde flere gode muligheder, men udeholdet slap for den helt store ydmygelse.
Atlético Madrid forsøger at holde trit med Barcelona og Sevilla i jagten på Real Madrid, og lørdag tog holdet den forventede hjemmesejr over oprykkerne fra Leganes.
På to scoringer af Fernando Torres - én i hver halvleg - sikrede Atlético sig sejren på 2-0.
Holdet har nu 39 point for 21 kampe og er seks point efter Barcelona på andenpladsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde